Klik på billedet herunder NU wink

Holdturnering

Derfor skal du spille ungdomsholdturnering!!

  • Du får at se, at badminton også er en holdsport
  • Du lærer dine klubkammerater bedre at kende
  • Du møder spillere fra andre klubber
  • Du udvikler dit spil og får bedre rutine i at spille kamp
  • Du optjener point til ranglisten
  • Du står aldrig alene på banen – det er en fælles kamp og en fælles sejr

Når du tilmelder dig et træningshold i Badminton Esbjerg har du mulighed for at tilkendegive om du ønsker at deltage i holdturneringen.

Badminton Esbjerg badmintonklub spiller i holdfællesskab med naboklubberne under navnet Badminton Esbjerg. På den måde har vi større muligheder for at sammensætte bedre hold i forhold til bl.a. alder, niveau og træningshold. - Super fedt.

Typisk vil holdturneringen for ungdom være planlagt sidst i september måned, og selve turneringen starter for de fleste hold i uge 43. Hvert hold skal normalt spille ½ dag (lørdag eller søndag) 4 – 6 gange på en sæson. Almindeligvis møder hvert hold 2 andre hold pr. spillerunde. Alle hold i en pulje møder hinanden 2 gange i løbet af sæsonen.

Vinderen af hver pulje kvalificerer sig til “DM for ungdomshold”. I nogle rækker kan en 2. plads også give adgang til “DM for ungdomshold “.

DM for hold afvikles normalt i april.

En forældre på hvert hold fungerer som holdleder. Holdlederens opgave er at orientere spillerne om spilletidspunkter/steder, indtaste holdopstilling, og koordinere evt. samkørsel, kage/juice m.v

Vil du vide mere? Kontakt Rene Skjoldborg, på e-mail: skjoldborg.fam@gmail.com

Badminton Esbjerg | Grådybet 71, 6700 Esbjerg